Køge Cykel Motion har, som mange af klubbens medlemmer måske allerede ved, indgået et samarbejde med Køge Cykel Rings Venner og deres hovedsponsor på Tøserunden 2012, Spar Nord.
Samarbejdet går i alt sin enkelthed ud på at klubben stiller med et hold hjælpere/instruktører hver onsdag kl. 17.30 i Spar Nords gård. Herfra deles de fremmødte "Tøser" i flere forskellige hold. Disse hold guides herefter på en tur ud i det blå, af 2 - 3 af klubbens medlemmer.
Første gang var onsdagen før Påske, og her var ca. 30 "Tøser" og en håndfuld mænd mødt frem til en tur på cyklerne. 7 medlemmer deltog og hjalp den første gang. Turene varede ca. 1 time, og der var generel tilfredshed med turene som blev afviklet. De fleste fik fundet frem til hvilken hastighed og gruppe de skulle køre med fremover.
Onsdag d. 11. april var det så endnu engang tid og denne gang var ca. 40 "Tøser" og 5 mænd mødt frem for at træne. Endnu engang var der fremmødt klubmedlemmer for at hjælpe, 9 stk. denne gang, super flot!
Hvis du har tid til at hjælpe klubben, nogle af disse onsdage kl. 17.30, må du endelig sige til. Nogle kan engang imellem og andre kan måske hver gang? Der er nogle af de faste Instruktører/hjælpere som drager Sydpå i et par uger, og med det flotte fremmøde, som der indtil nu har været, ville det være rart hvis vi ikke kommer til at stå og mangle "Ben" til at træde til!

Et klubmedlem udtalte følgende: Win, Win, Win situation, vi får gjort KCM synlig, tjener penge til klubkassen og får motion imens!
Kontakt undertegnede hvis du kan, på mob.nr. 3024 7607 eller skriv en mail til:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- Martin